Snart kommer det gennemsigtige dæk

Michelin samarbejder med General Motors (GM) om en ny generation af dæk, som man kan kigge lige igennem.

Inden for fem år forventer Michelin og GM at kunne introducere et dæk til personbiler, som dels er integreret med fælgen, dels aldrig skal pumpes.

Dækkene, der får navnet Uptis (Unique Puncture-proof Tire System), skal testes på elbilen Chevrolet Bolt. Til at starte med på en lukket bane og senere på året på en flåde af Chevrolet Bolt på veje i den amerikanske stat Michigan.

Bæredygtigt koncept
Michelin siger, at prototypen Unique Puncture-proof Tire System repræsenterer et stort skridt hen imod realisering af dækproducentens Vision-koncept, der har "bæredygtig mobilitet" som mål. Det endelige mål er at erstatte både dæk og hjul med en komplet monteringsenhed til brug for personbiler.

Luftfri dækteknologi har flere fordele både for bilisterne og for planeten. Dækkene bruger mindre råmateriale og mindre energi i produktionen, og så reducerer de antallet af skrottede dæk fra punkteringer og andre skader. Derudover er de sædvanlige slidproblemer udløst af forkerte dæktryk også elimineret med de nye dæk.

200 millioner dæk
Michelin fortæller, at i dag kasseres cirka 12 procent af personbilsdæk før tid på grund af punkteringer og 8 procent kasseres før tid på grund af uregelmæssigt slid. I alt kasseres omkring 200 millioner dæk hvert år.

Til en begyndelse vil det nye Uptis-dæk blive produceret til flådebiler og lignende, mens den almindelige privatbilist kommer til at vente lidt på det virkelig punkterfrie dæk.

Det luftløse dæk skulle ikke føles meget anderledes at køre med end et traditionelt pumpet dæk, og så er der i fremtiden i hvert fald ikke nogen grund til at medbringe et reservehjul, for med det luftløse dæk er punkteringer snart blot et minde fra ”gamle dage.”

Seneste nyheder
Stenslag i forruden ?
07-08-2026

Hvis du har fået et stenslag i din forrude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Er stenslaget kun en lille "stjerne" uden revner, kan du beskytte det midlertidigt med et stykke klar tape eller et specielt klistermærke beregnet til formålet. Dette forhindrer, at skaden udvikler sig. Kør herefter til værkstedet, hvor mekanikeren kan vurdere skaden.

Læs mere
TopGaranti Forsikring
03-08-2026

Der findes en forsikring, der beskytter dig mod uventede store udgifter til reparation af flere af bilens mekaniske og elektriske dele - forsikringen hedder TopGaranti og kan tegnes hos medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.

Læs mere
Bliv køreklar til ferien
06-05-2026

Det er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgår du ubehagelige overraskelser midt i ferien.

Læs mere