PSA gruppen skifter interval på tandremme

Ændret skifteinterval på tandremme på PSA biler, Peugeot, Citroën, DS og Opel

Vi har fået oplyst at importøren af de ovennævnte mærker K.W Bruun Import A/S har besluttet, at på alle modeller med tandrem anbefaler man fremover et skifteinterval på 6 år eller den kilometerbegrænsning, som er anført i bilens garanti- og eftersynshæfte – hvad som måtte komme først. Årsagen til ændringen er angivet til de klimatiske forhold i Danmark.

Som mange sikkert er bekendt med har der været en del usikkerhed med hensyn til om intervallet var 5 - eller 10 år, hvor man ved særlige klima- og kørselsforhold tidligere har anbefalet 5 år. Det er nu præciseret at man fremover under alle forhold anbefaler en udskiftning af tandremmen efter senest 6 år.

Dansk Bilbrancheråd anbefaler, at tandremsskift bliver foretaget efter producentens anbefalinger, da en sprunget tandrem løber op i adskillige tusinde kroner ved reparation.

Kontakt dit frie værksted såfremt du har brug for en snak om tandremmen på din bil

Seneste nyheder
Stenslag i forruden ?
07-08-2026

Hvis du har fået et stenslag i din forrude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Er stenslaget kun en lille "stjerne" uden revner, kan du beskytte det midlertidigt med et stykke klar tape eller et specielt klistermærke beregnet til formålet. Dette forhindrer, at skaden udvikler sig. Kør herefter til værkstedet, hvor mekanikeren kan vurdere skaden.

Læs mere
TopGaranti Forsikring
03-08-2026

Der findes en forsikring, der beskytter dig mod uventede store udgifter til reparation af flere af bilens mekaniske og elektriske dele - forsikringen hedder TopGaranti og kan tegnes hos medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.

Læs mere
Bliv køreklar til ferien
06-05-2026

Det er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgår du ubehagelige overraskelser midt i ferien.

Læs mere