Porsche dømt til at købe kundes diesel-SUV tilbage

For første gang nogensinde er en tysk bilproducent blevet dømt til at købe en kundes bil tilbage, fordi motoren blev født med snydesoftware.

Porsche er ved en domstol i Stuttgart blevet dømt til at købe en kundes Cayenne tilbage for den oprindelige købspris på 450.000 kroner plus renter minus et mindre beløb for fire års brug. Og sagens omkostninger oven i.

Kunden blev tosset da han opdagede, at producenten havde installeret snydesoftware i motorstyringen på hans dyre firehjulstrækker. Så tosset, at han anlagde sag for at få Porsche til at købe den nu fire år gamle bil tilbage. Det skriver Frankfurter Allgemeine.

Amoralsk handling
Kunden fik medhold i retten, og argumentationen for dommen var, at Porsche havde ”handlet amoralsk” ved at sælge en bil udstyret med snydesoftware. Med snydesoftware menes software, der kan tvinge bilens udledning af skadelige stoffer ned, mens den testes, så den kan overholde myndighedskravene til forurening.

Dieselmotoren i Cayenne er en sekscylindret motor i emissionsklassen Euro 6 med en effekt på 262 hk.

Dømt til at købe
Udover det amoralske mener retten også, at bilejeren løb en risiko for, at bilen ville blive beslaglagt af den tyske transportmyndighed (Kraftfahrtbundesamt).

Det er ifølge Frankfurter Allgemeine første gang, Porsche er blevet dømt til at købe en bil tilbage på grund af dieselskandalen.

Skandalen, der hurtigt fik tilnavnet Dieselgate, tog sin start tilbage i 2015, da Porsches søsterproducent Volkswagen blev taget i at installere snydesoftware i sine dieselbiler. Softwaren gjorde det muligt for bilerne at forurene mindre i en kortere (test)periode, så de kunne gå gennem myndighedernes emissionstest, selv om de egentlig forurenede mere end tilladt.

Siden bredte skandalen sig til en lang række andre bilproducenter heriblandt Porsche.

Porsche anker dommen
Porsche mener, at dommen er ”fejlbehæftet”, og at den bliver anket. Dette er dog endnu ikke sket.

Porsche er tidligere blevet tvunget til at tilbagekalde først 22.000 og siden yderligere 60.000 dieselbiler på grund af skandalen. Generelt er Porsche dog sluppet nådigt, for dieselbilerne udgør kun en mindre del af sportsvognsproducentens samlede salg.

Faktisk er Porsche godt i gang med at udfase dieselmotorerne fuldstændig, og allerede i februar i år forsvandt dieselmotoren som et alternativ både for Cayenne og Panamera. I den kommende tid mister de andre modeller også dieselmotoren, og i 2025 er det helt slut med diesel som et alternativ hos Porsche.

 

Seneste nyheder
Service inden syn
03-03-2025

Hvis du vil være sikker på, at din bil går gennem syn uden anmærkninger, så book tid til et værkstedsbesøg – så er du på den sikre side.

Læs mere
Dæk kan blive for gamle
01-01-2025

Det er vigtigt at holde øje med alderen på bilens dæk. Har du et lavt kørselsforbrug, kan du risikere, at dækkene bliver for gamle, inden de er slidt ned. Dæk, der er for gamle, mister den elasticitet, der er nødvendig for at opretholde et ordentligt vejgreb. Gummiet stivner med alderen, og derfor kan bilen glide over asfalten ved kraftige opbremsninger.

Læs mere
Vinterdæk
19-11-2024

Din sikkerhed på vintervejene afhænger i høj grad af, at du har de rette dæk på bilen. Når vejene er dækket af sne og slud, reduceres bremseafstandene markant, hvis du kører på vinterdæk sammenlignet med sommerdæk.

Læs mere