Opel dropper sin onlinetjeneste Onstar
Onstar-tjenesten, der findes i nye Opel-modeller, fik et kort liv. Opel er solgt til franske PSA, eksisterende biler kobles fra Onstar, og nye biler sælges uden tjenesten.
Onstar er udviklet af General Motors og fulgte ikke med, da PSA overtog Opel i 2017. Derfor er PSA interesseret i at slippe af med GM's system, som det fransk-tyske-firma sandsynligvis betaler licens for at bruge.
Lukker helt ned
Onstars europæiske callcenter i England lukker helt ved udgangen af 2020.
Dermed er det ikke kun slut med at bruge en række servicefunktioner som fjernstyring af bil, diagnose, download af destination til navigationsanlægget eller den omfattende og tjenstvillige butler-servicer, der hjælper med at finde alt fra den nærmeste biograf til hoteller og restauranter. Det er heller ikke muligt at bruge nødopkaldsfunktionen, der selv ringer op ved ulykker og angiver bilens position, eller hvor man med tryk på den røde SOS-knap kan tilkalde hjælp.

Ændringerne sker som konsekvens af, at franske PSA har købt Opel. Fra 2019 udstyres de første nye Opel-modeller med PSA’s eget system, som er døbt Opel Connect.
Dette system har en række lignende funktioner, men er mindre avanceret end Onstar, der er udviklet af GM, som ind til for nylig ejede Opel.
De to systemer, som begge har automatisk nødopkald, kan ikke tale sammen. Og det får konsekvenser for alle Opel-ejere i Europa, som har installeret det snart forhenværende system, når Onstars europæiske kontrolcenter i engelske Luton lukker i 2021.
Herhjemme drejer det sig om 8.000-10.000 Opel-ejere og leasede Opel-modeller.
Hvis du har fået et stenslag i din forrude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Er stenslaget kun en lille "stjerne" uden revner, kan du beskytte det midlertidigt med et stykke klar tape eller et specielt klistermærke beregnet til formålet. Dette forhindrer, at skaden udvikler sig. Kør herefter til værkstedet, hvor mekanikeren kan vurdere skaden.
Læs mereDer findes en forsikring, der beskytter dig mod uventede store udgifter til reparation af flere af bilens mekaniske og elektriske dele - forsikringen hedder TopGaranti og kan tegnes hos medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.
Læs mereDet er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgår du ubehagelige overraskelser midt i ferien.
Læs mere