Det er som regel ulovligt at køre overfor gult lys
Blot hver anden kan svare rigtigt på, hvornår det er i orden at køre over for gult lys. Men det er problematisk, da manglende enighed om færdselsloven kan skabe farlige situationer på de danske veje.
Det tror danskerne om det gule lys
|
Hvornår må man køre over for gult i bil? |
|
|
Kun hvis jeg kan nå over inden det skifter til rødt |
10 % |
|
Hvis jeg når ind i lyskrydset, mens det er gult |
30 % |
|
Hvis det skaber en farlig situation, hvis jeg bremser |
51 % |
|
Hvis der er få eller ingen trafikanter i krydset |
1 % |
|
Man må aldrig køre over gult |
30 % |
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

I trafikken betyder gult lys stop, præcis som rødt lys gør det. Det er nemlig kun tilladt at køre over for gult, hvis det skaber en farlig situation, at man bremser.
- Vi ser desværre en del skader på både biler og personer, som skyldes trafikulykker i lyskryds. Derfor er det et problem, at der ikke er bred enighed om, hvordan man skal reagere, når lyset er gult. Det går hurtigt i trafikken, og der er ikke plads til, at vi tolker reglerne på forskellige måder, siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Det kan også være farligt at stoppe for gult
Undersøgelsen viser også, at hver tredje tror, at man aldrig må køre over for gult. Dette kan skabe ligeså farlige situationer, som hvis man kører over for gult, selvom man kan nå at bremse.
- Mange af de skader, vi ser, kommer fra såkaldte indhentningsulykker. Det vil sige situationer, hvor en eller flere trafikanter kører op bagi en forankørende bil, der bremser op. Derfor er det vigtigt, at reglerne bliver overholdt, og alle følger de samme regler, siger Henrik Sagild.
En farlig og egoistisk kørestil
Det kan påvirke trafikken i flere retninger, når bilister kører over for gult, selvom de burde have bremset.
- Det er et problem for alle i trafikken, både bilister, cyklister og fodgængere, når reglerne ikke bliver overholdt, og det kan være udtryk for en egoistisk kørestil, hvis man ikke stopper, når man skal. Det kan nemlig give farlige situationer og gøre det svært for andre trafikanter at komme ud af lyskrydset i tide, hvis eksempelvis modkørende ikke holder tilbage, når de skal, siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i oktober 2017 blandt 1166 repræsentativt udvalgte danskere.
Hvis du har fået et stenslag i din forrude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Er stenslaget kun en lille "stjerne" uden revner, kan du beskytte det midlertidigt med et stykke klar tape eller et specielt klistermærke beregnet til formålet. Dette forhindrer, at skaden udvikler sig. Kør herefter til værkstedet, hvor mekanikeren kan vurdere skaden.
Læs mereDer findes en forsikring, der beskytter dig mod uventede store udgifter til reparation af flere af bilens mekaniske og elektriske dele - forsikringen hedder TopGaranti og kan tegnes hos medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.
Læs mereDet er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgår du ubehagelige overraskelser midt i ferien.
Læs mere