Du skal passe på med at blive blændet i trafikken

Modlys og blændende lygter kan være særdeles farlige i trafikken. Men du kan både gøre det sikrere og mere behageligt ved at følge nogle simple anbefalinger.

Mange nyere biler har kraftige xenon- eller LED-forlygter, der giver en større risiko for at blænde modkørende. Disse lygter er blå og virker derfor stærke, mens lys fra ældre biler normalt er varmere og mindre generende.

Problemet er det såkaldte blå lysspektrum, som de nye lygtetyper benytter sig af. Lyset kan blænde og gå ud over øjets kontrastfølsomhed og evnen til at stille skarpt.

- LED-lys indeholder meget blåt lys i modsætning til almindelige halogenpærer. Det kan virke generende for folk, der er lidt oppe i årene eller måske trænger til nye briller, udtaler professor Michael Larsen fra Øjenklinik Rigshospitalet.

Rens også indersiden

Det er heldigvis ret enkelt at undgå at blive blændet. Se langt frem, og planlæg din kørsel. Hvis du nærmer dig en bakke, hvor der kan være stærkt sollys, så slå solskærmen ned med det samme.

Beskidte ruder kan også øge skær og skabe dårligere udsyn, og det er ikke nok kun at vaske dem på ydersiden. Der sætter sig nemlig også snavs på indersiden af glasset. Det er også en god idé at sørge for, at spejlene er pudset, og dermed mindske genskin, ligesom rene lygter forbedrer sigtbarheden.

- Rene og rigtigt tilpassede briller bør også være en selvfølgelighed, når du kører bil. Gerne suppleret med et par solbriller med polariserede glas, som er et godt våben mod den skarpe sol, lyder rådet fra Per M. Larsen, formand i Optikerforeningen.

Foto: Optikerforeningen

Seneste nyheder
Stenslag i forruden ?
07-08-2026

Hvis du har fået et stenslag i din forrude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Er stenslaget kun en lille "stjerne" uden revner, kan du beskytte det midlertidigt med et stykke klar tape eller et specielt klistermærke beregnet til formålet. Dette forhindrer, at skaden udvikler sig. Kør herefter til værkstedet, hvor mekanikeren kan vurdere skaden.

Læs mere
TopGaranti Forsikring
03-08-2026

Der findes en forsikring, der beskytter dig mod uventede store udgifter til reparation af flere af bilens mekaniske og elektriske dele - forsikringen hedder TopGaranti og kan tegnes hos medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.

Læs mere
Bliv køreklar til ferien
06-05-2026

Det er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgår du ubehagelige overraskelser midt i ferien.

Læs mere