Smarthjul justerer selv dæktryk og fælgbredde

Fremtidens dæk opfatter om underlaget er asfalt, sne, vand eller sand og justerer automatisk dæktryk og fælgbredde efter forholdene.

Inden for de næste fire år forventer dækproducenten Continental at være klar med et nyt opfindsomt koncept. Et hjul, der tilpasser både fælgens bredde og lufttrykket til underlagets beskaffenhed.

ContiSense har styr på dæk og vej
Der er tale om to sammenhængende teknologier. ContiSense omfatter sensorer og et elektrisk ledende gummilag i selve dækket, som kan måle dæktrykket. Nutidens dæktryks-monitor TPMS måler ikke dæktryk, men slår kun alarm, hvis der sker noget drastisk med dæktrykket.

Herudover Holder ContiSense styr på dækkets og vejens temperatur, graden af fugtighed (sne, regn eller is) og dækmønstrets dybde. Alt transmitteres trådløst til instrumentbrættet, hvilket i øjeblikket er lig med en Bluetooth-udstyret mobiltelefon. Senere bliver mobiltelefonen afløst af en enhed indbygget i bilens infotainment-/sikkerhedssystem.

ContiAdapt ændrer tryk og bredde
ContiAdapt hedder den anden teknologi. Denne tager sig af øge eller mindske dæktryk samt bredden på fælgene løbende i takt med, at vejforholdene ændrer sig. Idéen med det er at ændre kontaktfladen. Altså den del af dækket, på størrelse med en knyttet hånd, der rører vejbanen.

Selv meget brede dæk har stort set den samme kontaktflade (ved samme dæktryk) som standardstørrelse dæk. Dækket bliver udstyret med tre slidbaner rettet mod kørsel på henholdsvis våd, glat, ujævn eller tør vej. De forskellige slidbaner fremhæves mere eller mindre ved en kombination af dæktryk og fælgbredde.

Indbygget kompressor
Højere dæktryk giver en mindre (smallere) kontaktflade og vil være det mest effektive, når der køres hurtigt på lige, tørre veje.

Er vejen glat reduceres dæktrykket og en anden slidbane træder frem. Ændres underlaget til dyb sne eller egentlig offroad på eksempelvis en sandstrand sænkes dæktrykket til mindre end én bar (14,7 psi). Når bilen er tilbage på en normal vej pumper dækket sig op ved hjælp af mikrokompressorer indbygget i hjulet.

Denne fremtidsteknologi vil klart koste mere end en traditionel hjul-/dæk-løsning, og jo mere teknologi, der er, jo mere kan der selvklart gå i stykker. Men alt andet lige vil Continentals kommende hjul-koncept være et skridt fremad mod højere sikkerhed og mindre dækslid. I hvert fald i teorien.

Seneste nyheder
Stenslag i forruden ?
07-08-2026

Hvis du har fået et stenslag i din forrude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Er stenslaget kun en lille "stjerne" uden revner, kan du beskytte det midlertidigt med et stykke klar tape eller et specielt klistermærke beregnet til formålet. Dette forhindrer, at skaden udvikler sig. Kør herefter til værkstedet, hvor mekanikeren kan vurdere skaden.

Læs mere
TopGaranti Forsikring
03-08-2026

Der findes en forsikring, der beskytter dig mod uventede store udgifter til reparation af flere af bilens mekaniske og elektriske dele - forsikringen hedder TopGaranti og kan tegnes hos medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.

Læs mere
Bliv køreklar til ferien
06-05-2026

Det er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgår du ubehagelige overraskelser midt i ferien.

Læs mere