Bliv mekaniker med studenterhue
For få unge og forældre kender til EUX – den erhvervsfaglige studentereksamen. Derfor har Undervisningsministeriet søsat en kampagne.
’Kan man både blive student og faglært på samme tid?’
Ja, det kan man, men der er desværre ikke nok folkeskoleelever eller forældre, der kender til uddannelsen.
- Med en EUX får man en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen, man får med andre ord både i pose og sæk, siger Dorte Kulle, SMVdanmark uddannelsespolitiske chefkonsulent.
Mulighed for at læse videre
EUX - den erhvervsfaglige studentereksamen er især en rigtig god mulighed for den store gruppe af tvivlere, der ikke ved, hvad de vil efter folkeskolen. Mange ender med at vælge gymnasiet, som ofte opfattes som en forlængelse af grundskolen - og fordi kammeraterne skal den vej.

- Manglen på faglærte hænder har aldrig været større, men desværre så hersker der stadigvæk en del uddannelsessnobberi. Men gymnasiet er ikke lykken for alle. Med en EUX har eleverne både muligheden for at blive faglærte og at læse videre. Vi håber selvfølgelig, at mange af de unge vælger at blive en af fremtidens faglærte, men skulle de vælge at læse videre, så får vi nogle gode højtuddannede med praktisk flair og kendskab til, hvordan tingene er lavet, siger Dorte Kulle
Hun forklarer, at det kan være en fordel for virksomhederne at have to EUX-lærlinge ad gangen, som kan skifte mellem at være på skole og i praktik.
Om kampagnen
Undervisningsministeriets kampagnen ’EUX-kampagne II’ løber frem til foråret 2020, og der vil blandt andet blive uddelt kampagnemateriale til vejledere og undervisere i grundskolen, som de kan bruge i undervisningen.
Læs mere om kampagnen på Undervisningsministeriets hjemmeside
Læs mere på kampagnens Facebook-side
Hvis du har fået et stenslag i din forrude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Er stenslaget kun en lille "stjerne" uden revner, kan du beskytte det midlertidigt med et stykke klar tape eller et specielt klistermærke beregnet til formålet. Dette forhindrer, at skaden udvikler sig. Kør herefter til værkstedet, hvor mekanikeren kan vurdere skaden.
Læs mereDer findes en forsikring, der beskytter dig mod uventede store udgifter til reparation af flere af bilens mekaniske og elektriske dele - forsikringen hedder TopGaranti og kan tegnes hos medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.
Læs mereDet er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgår du ubehagelige overraskelser midt i ferien.
Læs mere